Dyspraxia, også kendt som udviklingskoordineringsforstyrrelse (DCD), er en almindelig lidelse, der påvirker din bevægelse og koordinering.
Dyspraxia påvirker ikke din intelligens, men det kan gøre hverdagen vanskeligere for dig. Det kan påvirke dine koordineringsfærdigheder – såsom opgaver, der kræver balance, sport eller lære at køre bil – og dine finmotoriske færdigheder, såsom at skrive eller bruge små objekter.
Denne side fokuserer på dyspraxi hos voksne. Du kan også læse om dyspraxi hos børn .
Symptomer på dyspraxi
Symptomer på dyspraxia kan variere mellem individer og kan ændre sig over tid. Du kan finde rutineopgaver vanskelige, og det kan være svært at klare arbejdet.
Hvis du har dyspraxi, kan du have problemer med:
- koordinering, balance og bevægelse
- lære nye færdigheder, tænke og huske information på arbejde og i fritidsaktiviteter
- daglige livsfærdigheder, såsom påklædning eller tilberedning af måltider til tiden
- skrive, skrive, tegne og gribe fat i små genstande
- sociale situationer
- håndtere dine følelser
- tidsstyring, planlægning og personlig organisering
Dyspraxia bør ikke forveksles med andre lidelser, der påvirker bevægelse, såsom cerebral parese og slagtilfælde . Det kan påvirke mennesker med alle intellektuelle evner.
Hvornår skal jeg se en læge
Se din læge, hvis du tror, du har udiagnosticeret dyspraxi eller problemer med din koordinering. Det er en god ide at føre en dagbog over dine symptomer.
Din læge kan henvise dig til en fysioterapeut eller en ergoterapeut til test. De vurderer dine bevægelser, og hvordan dine symptomer påvirker dig, før de stiller en diagnose.
Hvis du har dyspraxi, kan du også have andre tilstande, såsom:
- opmærksomhedsunderskud hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD)
- dysleksi
- autismespektrumforstyrrelse
- vanskeligheder med at lære eller forstå matematik (dyscalculia)
- depression eller angst
Årsager til dyspraxi
Dyspraxia er mere almindelig hos mænd og løber ofte i familier.
Det vides ikke, hvad der forårsager dyspraxi, men du kan have en højere risiko for at udvikle det, hvis du blev født for tidligt.
Behandling for dyspraxia
Selvom der ikke er nogen kur mod dyspraxi, er der terapier, der kan hjælpe dig med at klare din tilstand og få succes i dine studier, arbejde og hjemmeliv, såsom:
- ergoterapi – for at hjælpe dig med at finde praktiske måder at forblive uafhængige og styre hverdagens opgaver såsom at skrive eller tilberede mad
- kognitiv adfærdsterapi (CBT) – en samtaleterapi, der kan hjælpe dig med at håndtere dine problemer ved at ændre den måde, du tænker og opfører dig
Det kan også hjælpe, hvis du:
- hold dig i form – du kan finde ud af, at regelmæssig træning hjælper med koordinering, reducerer træthed og forhindrer dig i at gå op i vægt
- lære at bruge en computer eller bærbar computer, hvis det er svært at skrive i hånden
- Brug en kalender eller dagbog til at forbedre din organisation – du kan muligvis synkronisere dette med din telefon og computer
- lære at tale positivt om dine udfordringer, og hvordan du har overvundet dem
- søge support gennem programmer såsom adgang til arbejde fra Jobcentre Plus
Støtte til mennesker, der lever med dyspraxi
Dyspraxia kan have stor indflydelse på dit liv, men support er tilgængelig for at hjælpe dig med at styre din tilstand og få den bedst mulige livskvalitet.
Det kan hjælpe med at tale med andre, der har den samme tilstand eller at oprette forbindelse til en velgørenhedsorganisation.
Du kan finde følgende links nyttige:
- Dyspraxia Foundation – fonden har en liste over lokale støttegrupper, som du kan deltage i for at dele dine oplevelser med andre
- Dyspraxiske voksne – et forum for voksne med dyspraxi
- Movement Matters UK – se siden med nyttige links