En halspulsendarterektomi kan være nødvendig, hvis den ene eller begge af dine halspulsårer indsnævres på grund af ophobning af fede aflejringer (plak).
Dette er kendt som carotisarteriesygdom eller carotisarterose, og det øger din risiko for at få et slagtilfælde eller forbigående iskæmisk angreb (TIA) betydeligt.
Hvorfor carotisarteriesygdom udvikler sig
Normale sunde arterier er elastiske og glatte indvendigt, så blod let kan strømme gennem dem.
Efterhånden som en person bliver ældre, kan plak opbygges inde i arterierne, hvilket gør dem smallere og stivere. Denne proces kaldes åreforkalkning .
Ud over ældning er der flere andre faktorer, der kan bidrage til opbygning af plak.
Disse inkluderer:
- en fedtfattig diæt
- forhøjet blodtryk (hypertension)
- diabetes
- rygning
Karotisarteriesygdom og slagtilfælde
Der er to måder, et slagtilfælde eller TIA kan opstå, hvis blodgennemstrømningen gennem dine halspulsårer bliver blokeret eller begrænset:
- et iskæmisk slagtilfælde – hvis halspulsåren er helt blokeret og begrænser blodtilførslen til din hjerne
- et embolisk slagtilfælde – hvis der dannes en blodprop på den ru overflade af halspulsåren og går i stykker, kan den blokere 1 eller flere arterier i hjernen
Diagnosticering af halspulsåresygdom
Karotisarteriesygdom diagnosticeres normalt, hvis en person har symptomer på slagtilfælde eller TIA, såsom ansigtet, der hænger på den ene side, følelsesløshed eller svaghed i arme eller ben, tale problemer eller synstab i 1 øje.
Men indsnævring af halspulsårerne kan diagnosticeres, hvis du har test af en anden grund, og lægen, der tester dig, bemærker, at dine arterier er indsnævret. Dette kaldes en asymptomatisk halspuls stenose.
Hvis du for nylig havde et slagtilfælde eller TIA, vil du blive henvist til nogle hjernedannende tests. Dette gør det muligt at kontrollere blodtilførslen til din hjerne og diagnosticere enhver indsnævring i dine halspulsårer.
Flere tests kan bruges til at undersøge dine halspulsårer og finde ud af, hvor meget plak der er opbygget inde i dem.
Disse inkluderer:
- en duplex ultralydsscanning – lydbølger bruges til at producere et billede af dine blodkar og måle blodgennemstrømningen gennem dem; det kan også vise, hvor smalle dine blodkar er
- en CT-scanning – en serie røntgenbilleder tages i lidt forskellige vinkler, og en computer samler billederne for at skabe et detaljeret billede af indersiden af din krop
- et computertomografisk angiogram (CTA) – et specielt farvestof injiceres i en vene, og en CT-maskine bruges til at tage røntgenstråler til at opbygge et billede af dine halsarterier
- en magnetisk resonansangiografi (MRA) – et magnetfelt og radiobølger bruges til at producere billeder af dine arterier og blodgennemstrømningen i dem
Du har normalt en ultralydsscanning først for at kontrollere, om der er indsnævring i dine arterier og afgøre, om det er alvorligt nok til, at du kan få gavn af at få operation.
Hvis dine arterier er indsnævret, skal du muligvis have yderligere tests for at bekræfte diagnosen, såsom en CTA eller MRA.
Gradering af indsnævrede arterier
Hvis test viser, at dine halspulsårer er indsnævret, vil sværhedsgraden af indsnævring (stenose) blive klassificeret for at afgøre, om du har brug for operation.
I Det Forenede Kongerige er det nordamerikanske skala for symptomer på carotis endarterektomi (NASCET) det mest anvendte klassificeringssystem.
Vægten har 3 kategorier:
- mindre – 0 til 49% indsnævret
- moderat – 50 til 69% indsnævret
- svær – 70 til 99% blokeret
Hvornår anbefales operation?
National Institute for Health and Care Excellence (NICE) anbefaler, at personer, der har haft slagtilfælde eller TIA og har en moderat eller svær stenose, skal have en halspulsendebetændelse.
Du skal vurderes inden for en uge efter starten af dit slagtilfælde eller TIA-symptomer.
Operationen udføres ideelt inden for 2 uger efter, at dine symptomer startede.
Det er afgørende at få lægehjælp så hurtigt som muligt, hvis du udvikler symptomer på slagtilfælde eller TIA .
At have operation giver den bedste chance for at forhindre et yderligere slagtilfælde, hvis det udføres så hurtigt som muligt.
Kirurgi anbefales undertiden til folk, der ikke tidligere har haft et slagtilfælde eller en TIA, men det viser sig at have svær stenose.
Kirurgi anbefales ikke i tilfælde, hvor der er mindre stenose (mindre end 50%).
Dette skyldes, at kirurgi er mest gavnligt for mennesker med moderat og svær stenose (mere end 50%).
Den maksimale fordel ses hos dem med svær stenose (70 til 99%).
En halspulsendarterektomi er ikke til nogen fordel for mennesker med en komplet blokering af deres halspulsårer.